Metode

Somatic Experiencing®

Somatic Experiencing® er en tilgang til traumebehandling som er udviklet af den amerikanske psykolog Peter Levine. Metoden tager udgangspunk i, at traumer er noget der sætter sig dybt i vores nervesystem, og som påvirker både vores psyke og krop, hvis ikke vi får hjælp til at forløse og integrere dem.

Peter Levine har studeret hvordan vilde dyr i det fri løbende kan have traumatiske oplevelser uden at miste evnen til at leve videre i trivsel. Hvordan kommer en gazelle sig for eksempel efter nær at være blevet ædt af en løve? Han fandt ud af, at dyrene har en indbygget mekanisme i deres biologi hvor de ryster den opbyggede stress fra oplevelsen ud af nervesystemet. Når de har rystet færdigt, så er systemet re-kalibreret, opdateret på, at faren er ovre, og at det er trygt at vende tilbage til roligere rytmer.

Somatic Experiencing-metoden er udviklet ud fra en overbevisning om, at mennesket også har en dyrisk biologi med indbyggede mekanismer som, med støtte, kan forløse og integrere traumatisk stress, og finde tilbage til tilstande af sundhed og trivsel.

VITA-coaching

Kerneværdierne i VITA-coaching baserer sig på overbevisningen om, at vores seksualitet er en naturlig, kraftfuld, smuk og betydningsfuld del af vores væsen, samt at kvaliteten af vores tætte og intime relationer er med til at skabe et meningsfyldt liv.

Transformationen i VITA – coaching ligger ikke i, at forsøge at ændre på hvem/hvad vi er, men i blidt og i et passende tempo, at integrere fysiske og mentale blokader, frygt, og stagnerede overbevisninger om os selv, vores krop, seksualitet og relationer.

Integrationen skaber plads til at nye sanselige og relationelle oplevelser kan opstå.

Du kan bestille tid til din første session ved at sende mig en mail her: vera@verahannibal.com